Huspriserne er fuldstændig helt oppe langt over skyerne. Derfor er der heller ikke særlig mange pæne huse, simpelthen fordi det er svært nok bare at købe et generelt.
Kød er så dyrt, at jeg overvejer at blive vegetar.
Der er mange dyre ting. B&O er overalt.
Før jeg kom til Schweiz havde jeg aldrig rigtig funderet over penge. I Danmark er næsten alle "rige"(fattige?), og den lille forskel der er, ses nærmest ikke. Men med ét landende jeg i et land, hvor janteloven ikke eksisterer og hvor alle kæmper om at vise hvem der kan mest, købe mest og vise sig mest. Det var noget af en forandring, specielt fordi jeg altid har været vandt til at de fleste unge mennesker har en forbrugsgrænse i form af SU, fritidsjob eller lommepenge. Hernede er der ikke noget der hedder SU, men diverse "Rich kids" får penge af deres forældre. Dét gør de virkelig.
Nu hvor jeg tænker tilbage på mange af de mennesker jeg har mødt, er der selvfølgelig mange af dem jeg vil kategorisere som helt almindelig unge mennesker under uddannelse/allerede i arbejde. MEN nu hvor jeg tænker over det, er der flere og flere som ikke rigtig passer ind i den her kategori.
Når man går ud i Verbier, er penge alle vegne. Unge mennesker på min alder har VIP-hjørner på diskoteker, hvor de giver drinks til de heldige og forlader diskoteket i smarte Audi'er, hvor de derefter kan vælge hvilken forælders chalet de har lyst til at tilbringe natten i.
I St Mortitz er det enten de unge rige business-fyre der kører festen med deres VIP-sofaer (og igen drinks til de heldige), eller dem der "bare" er lokale, men alligevel bor hos deres forældre med huse og biler der signalerer glamour og bjergkendskab.
I Zermatt er det ældre og stinkende rige mænd, der bare leder efter nogen at smide penge efter.
Og ALLE de penge lokale bruger på at rejse. Jeg har aldrig nogensinde mødt så mange mennesker, der har været så mange steder. Selv dem de "bare" er normale lønmodtagere, bruger de store summer på udlandsture.
Og godt nok er biler billigere her end i Danmark, men alligevel kan jeg ikke lade være med at undre mig lidt over hvordan fyre, kun lidt ældre end mig, har råd til at have en Porsche, eller som næsten nyuddannet have en lejlighed med udsigt udover søen i Genève.
Jeg har endda en ven, hvis mor er overbevist om, at jeg simpelthen er rig. Og hvorfor? Fordi jeg har stået meget på ski selvom jeg "bare" er en au-pair lige pt.
Det skal så også lige siges, at jeg har brugt flere penge ski, end jeg nogensinde personligt har brugt på noget andet, men som faren i min familie siger om min løn, så der det "fun-money", og det er også det jeg bruger dem til :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar