HJÆLP & den lille forskel

Jeg har rigtigt nok fået ny blog, men jeg henviser den den anden for ældre info: http://www.ninaschweiz.blogspot.com/

Jeg beklager den lange tid uden nye indlæg, men jeg har haft travlt og så har jeg mistet min anden blog (ny mail).
Her i dag har det været SUPER flot vejr! Dejlig sol, dejligt koldt og flot blå himmel. Så jeg tænkte, hvorfor ikke gå en lang tur med Sallie (hunden)?
Min første plan var at køre op til toppen af La Dôle, men vejen var lukket ØV! Meeeeen byen St Cergue, som heller ikke ligger så langt væk, ligger jo også i bjergene og jeg vidste at der var gode vandrestier. Og siden der ikke er meget sne tænkte jeg det lød som en god idé. Vi parkede ca kl 10.30, og derefter fulgte vi en sti med fine "turistskilte" på. En af ruterne fører til La Dôle, og siden det var den eneste destination på skiltene jeg kendte, fulgte jeg den (de førte så også alle i samme retning, fandt jeg ud af bagefter ;))
På trods af lidt is og sne var det til at komme frem og Sallie var helt oppe at køre :)
Vi går og går, og pludselig kan jeg se en bjergtop der ligner La Dôle (eller ca deromkring), og rigtigt nok, skiltet til La Dôle siger nu kun en times gang! (Man skal aldrig helt stole på de skilte, de er lidt pessimistiske)
Nå men jeg får blod på tanden og tænker, at nu går vi sgu resten af vejen ;)
Og SÅ begyndte det for alvor at gå opad, meeen intet problem, der var gode sten at gå på. Men så lige pludseligt befinder jeg mig i en lille slugt (med hvad jeg troede der var sne, men så viste sig at være is lige nedenunder). Og det går stejlt opad. Men jeg fatter mod og klamrer mig forsigtigt til græs og mos ved siden af isen, men kommer så til at se ned. Shit. Og jeg kigger op. SHIT! Lige et øjeblik var jeg liiiiige ved at gå i panik, men får så sat mig ned på en eller anden måde. Opad var der is og sne, og meget lidt sten at gå på og ellers stejl stigning, mens der nedad var meget is og sne. Jesus Christ. Ønskede lidt jeg havde poter lige det øjeblik, for Sallie tullede bare lustigt rundt og kiggede lidt utålmodigt på mig.
På en eller anden måde fik jeg via krappegang og rystende bevægelser flyttet mig hen til et lille grantræ, som jeg klamrer mig fast til! I forlængelse af det var der et andet lille træ, men så pludselig ikke flere træer. Så kunne jeg ikke se andre muligheder end at gå tilbage på isen, og derfra gik den så med krappegang forsigtigt nedad indtil jeg endelig fik mere fast grund under fusserne.
Sikke en dejlig dag! Kan så lige informere om at gåturen tog tilsammen 3½ time og jeg jeg nu forstår hvor mændene på vandreskiltene har snesko på. Sikken mandag!

Og nu til den lille forskel. Ja, mellem mænd og kvinder. Ja i samfundet!
Før jeg kom herned blev jeg fortalt at ligestillingen ikke er kommet så langt som i DK, og nej, det er den ikke. Det er praktisk talt umuligt for en familie at have børn OG begge forældre i mere eller mindre fuldstidsjob (derfor de mange au-pairs). Men det er jo det mere statistiske del af dette problem, og indtil fornylig havde jeg egentlig ikke været ude for noget der kunne minde om forskelsbehandling. TROEDE jeg. Men pludselig kom jeg til at tænke på små ting. Små ting der sker engang imellem som KUNNE være tilfældigheder, og så alligevel?
Lad mig give et eksempel. Jeg skulle købe billetter her den anden dag sammen med en fyr. Vi betalte hver for sig, men bad om to. Så tænkte jeg at det mest naturlige ville være at give os en hver, men NEJ, hun gav ham begge to!
Og ja, det kunne da sagtens være en tilfældighed, men det virkede bare så naturligt for ekspedienten at give ham begge billetter. Og sådanne ting sker tit, små ting, men alligevel er jeg begyndt at lægge mærke til dem. Samtidig føler jeg, at der generelt bliver taget mere hensyn til kvinder (men hallo, det har vi da ikke brug for?).
Jeg venter nu spændt på flere af disse små episoder..