Det startede alt sammen før jul. Jeg tænkte St Moritz, som var øverst på min to-do-liste her i Schweiz, DER MÅ JEG HEN SNART!
Og jeg planlagde sammen med min veninde Mia at tage på en weekendtur.
Jeg har hverken GPS eller et kort, så jeg brugte google maps, og huskede vejen.. (kan heller ikke printe ud)
Google Maps' rutevejledning sagde 6 timer, og efter præcis 6 timers kørsel havde vi kørt fra den ene side af schweiz til den anden (over Zürich som egentlig er en stor omvej, men der er ikke en særlig god "lige" forbindelse til St Moritz).
Nå vi ankom omkring middagstid efter kun få korte pauser (og et lille møde med politiet;)) og skyndte os straks at købe liftkort for at komme op i bjergene! Selve byen ligger i ca 1700 m.
Så stod vi på ski i høj solskin lige indtil lifterne lukkede. Pisterne var lidt isede, hele Schweiz har seriøst brug for nyt sne. Men vi havde en god dag!
Efter et lille smut i den lokale Coop kørte vi hen til vores Hostel og blev installeret der.
Efter et dejligt bad, aftensmad og en lille hygge-tysk-samtale med vores værelseskammerater (fra Tyskland) begav vi os med bussen ind mod byen for at kigge lidt på nattelivet.. Men siden vi ikke anede hvor vi skulle tage hen, fulgte vi bare efter mængden. Det viste sig dog at den her mængde var på vej hjem fra byen, og vi endte derfor i en lille by Samedan langt udenfor St Moritz dorf. Ups. Nå vi fandt en taxi og spurgte chaufføren hvor vi skulle tage hen, og han foreslog et diskotek der hedder Vivai.
Og så kan i vist selv gætte resten!
SIKKE en fed aften. Nok noget af det bedste après-ski ever! Der var så meget gang i den, en masse forskellige mennesker, og vi snakkede tysk hele aftenen. (Mia er halv tysker, halv schweizer, men er vokset op i New Zealand)
Næste dag søndag skulle vi hjem igen (kort tur). MEN selvfølgelig for vi vild og endte i Italien. Det var meget mystisk, jeg fulgte bare efter alle de andre biler, og så lige pludselig var vi ved græsen. UPS! Nå men så prøvede vi at køre en anden vej hjem mod Geneve, men det bjergpas vi skulle have været igennem var selvfølgelig lukket. TYPISK!
Nå der mistede vi lige to timer, og den samlede køretid hjem løb op i 9 timer, mod de 6 derhen. (Vi sad også en del i kø mod Zürich)
Men hold da fast hvor er det et smukt område i St Moritz! Et pænt hvidt tæppe dækker de smukke bjerge og himlen er så blå at det halve var nok. Selvom temperaturen var lidt kold (-10 om dagen, -20 om natten) så passede det ligesom ind med resten af oplevelsen, og kulde har også sin egen charme :)
Jeg håber virkelig jeg kommer derhen igen, det er bare en skam at der ikke er en mere direkte motorvej.
Se mine billeder, det er smukt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar